Maj 2008,
Der er rigtig gang i Rasmus. Han er begyndt at forstå, hvad vi siger. Der er ikke tvivl om, at han ved, hvad det betyder, når vi siger "kom". Så rækker han armene frem mod os. Han forstår også, når mor om morgenen siger "farvel". Så begynder han at græde. Så må moderen gå ind igen. Han er også begyndt at kommunikerer ved at række hænderne frem i den retning, hvor han vil hen. Han holder meget af at komme udenfor, så han peger meget i retning mod både havedøren og hoveddøren. Så griner han, når vi gør, som han siger. Så kan man da ikke lade være med at efterkomme hans ønsker.
|